Der er en helt speciel type virksomhed der får ekstra statslig støtte for at skabe indhold og distribuere det. De trykte aviser. De modtager både penge til at distribuere deres indhold og så slipper de også for moms.
Hvis formålet med mediestøtten er at øge befolkningens mulighed for at få information om hvad der sker i verden, så definer målet som dette! Hvis det viser sig, at der absolut skal være statslig støtte for at opnå dette, så støt med et bestemt beløb, hver eneste gang en samfundrelevant nyhed får en “visning”. Lige meget hvilket medie det er der viser nyheden. Aviserne skal da ikke støttes for at bringe nyheder om Paris Hilton eller Henriette Kjærs elendige privatøkonomi bare fordi de er trykt på papir.
Det er heller ikke et argument, at vi skal støtte de trykte aviser, bare fordi deres distribueringsplatform er uøkonomisk og forældet. Nej – lad os hellere få miljøsvins medierne ud af klappen hurtigst muligt!
Alle der arbejder med online forretninger, ved at “Content is King” og at uden indhold vil projektet fejle. Aviserne producerer ikke public service, de producerer indhold – sigesom alle os andre. Til forskel fra os andre, modtager aviserne støtte og fordele fra staten for at producere indhold. I mange tilfælde driver aviserne endda selv detailhandel, mange af de store aviser har nemlig deres egne fordelsklubs-webshops. De får altså penge for at sende reklamer ud om egne forretninger og det er os andre der betaler. Langt ude, ikk?
Vi må til at indse, at vi lever i en tid hvor bladstøtten ikke længere er nødvendig, for at skabe et ordentligt samfund, hvor alle folk har mulighed for at få informationer og nyheder.
Måske er politikerne på Christiansborg bange for at få de trykte medier på nakken og derfor freder de dem?
2 comments on “Fjern støtten til de trykte medier”
Theis | 14 år ago |
Hej Mathias. Jeg ved ikke om jeg synes det ville være en god idé at fjerne støtten til de tryke medier, da mange af de gode online medier, stadig er afhængige af deres brødre i papirform. Jeg synes derimod at man burde fordele støtten bedre mellem trykte og online medier (også mindre foretagender!), for på den måde at kunne lave en mere blød overgangsfase 🙂
Mathias Bak | 14 år ago |
Til dels enig – JP/Politikens Hus er lige kommet ud med et overskud på 267 millioner.
Men jeg er enig i at mange af de små online medier, fortjener pengene lige så meget som papir-giganterne.