Jeg har egentlig altid opfattet mig selv som rimelig skruppelløs, ikke i det virkelige liv, hvor jeg (synes jeg selv) er et rimelig sympatisk menneske, men når det gælder online markedsføring. Kampen om trafik og topplaceringerne i søgeresultaterne er en lille krig der bliver udkæmpet – og her gælder alle kneb, bare man holder sig inden for lovens grænser.
Her i den senere tid, har jeg gjort mig en smule i køb af domæner. Det skal jeg nok komme ind på, på et senere tidspunkt, i et andet blogindlæg.
For lidt tid siden, så jeg at et domæne for en velgørende organisation var udløbet. Domænet var et generisk domænenavn, og ville derfor kunne bruges til meget andet. Domænet havde også mange link fra store sider, og selvom links fra udløbne domæner ikke har direkte SEO-værdi, ville disse links stadig kunne skabe en rimelig mængde trafik.
Alt i alt ville købet af domænet have været et godt køb, men jeg købte det ikke. Hvorfor? Jeg har gået og tænkt over det. Hvad var det mon der gjorde at jeg ikke købte det. Min konklusion er, at det nok var lige netop dér min grænse gik.
Hvor går din grænse?
9 comments on “Moral og online markedsføring”
Rosenstand | 14 år ago |
Jeg så godt det domæne stående ledigt 😉 Tja – grænsen bør vel ligge et sted inden nogen bliver skadet. Og en velgørende organisations gamle adresse kan på et splitsekund blive til en masse bøvl og ballade for alle involverede, så det var nok en god beslutning, at du lod den ligge 😉
Søren Sprogø | 14 år ago |
Hmmm, jeg ville nok have samlet domænet op, og så tilbudt dem det gratis, hvis de ville have det tilbage engang.
Ved ikke at gøre noget giver du bare andre mulighed for at samle det op. Og det er jo langtfra sikkert de har gode intentioner.
Mathias Bak | 14 år ago |
Rosenstand – Risikoen for masser af bøvl, var selvfølgelig også værd at regne med 🙂
Søren Sprogø – Det kunne også have været en mulighed. Jeg kan se, at det nu er samlet op, af en der bruger det til adsense.
Kasper Bergholt | 14 år ago |
Gode, modne refleksioner, du har været igennem, synes jeg.
Kan du løfte sløret for, hvilket domæne der er tale om, nu hvor det er købt?
Hvis organisationen kan godtgøre, at de har vundet hævd på navnet, kan det måske vindes tilbage?
Mathias Bak | 14 år ago |
Hej Kasper.
Formålet med indlægget var nu ikke selve sagen, men mere en lille snak om moral vs. online markedsføring.
Domænet der triggede mig, var hjernetumor.dk. Jeg kan kun finde sparsom information om foreningen der blev oprettet, men jeg synes helt klart at domænet fortjener et vigtigere formål end en simpel adsense-spamside.
Potter | 14 år ago |
Jeg synes du gjorde det rigtige. Ikke fordi det giver bøvl, men fordi det er det rigtige at gøre.
Det “rigtige” handler om mavefornemmelser – og vi har alle meget forskellige mave: store og små, rummelige og mættede.
For mange, mange, mange år siden kom jeg til at købe et domæne, som en svensk mobiltelefonsfabrik ikke havde købt. Her handlede det ikke om mavefornemmelser, men om tyske advokater og meget direkte og utvetydige breve. Got the t-shirt.
Potter
René Madsen | 14 år ago |
Hej Mathias
Det er en god beslutning du har taget, men du skal ikke forvente verden omkring dig har samme høje moral, når det gælder online markedsføring, her gælder tit alle kneb, både de hvide og de ekstremt sorte.
I Danmark har vi en domænelovgivning, der sikrer en vis beskyttelse imod snyd- og domæner, der hører til en bestemt virksomhed rent navnemæssigt, men en domænesag tager tid! Lang tid, der skal først indgives en klage, derefter skal modparten svare på denne klage. Når modparten har svaret skal der skrives en replik til svarerne, først derefter kører sagen i domæneklagenævnet, tidshorisont ca. 6 måneder.
Sagen kan dog i visse tilfælde gøres kortere, hvis der er tale om direkte typosquatting, så kan domænet suspenderes straks.
I en periode på 6 måneder, vil man med en kampagnestrategi kunne hente meget trafik ud af et godt domænenavn til annoncører, inden det tabes i domæneklagenævnet, så her vil vi se nogle lykkeriddere på banen.
Domænenavne som ender på .com mf. kan man i realiteten godt glemme hvis de er tabt, eneste undtagelse er når der er tale om registrerede varemærker, hvor man kan gå efter dem, der anvender det, det kræver så bare at de vareklasser de har varemærke ret overtrædes, eller er det meget svært og omkostningstungt.
Mvh
René Madsen
Christian Kjær | 14 år ago |
Ingen tvivl – min grænse går der, hvor det begynder at gå udover mennesker i nød. At jeg “napper” et domæne fra en virksomhed, som de gerne ville have haft, men ikke har krav på, det rør mig langsomt. Men en forening, der gør noget godt for andre mennesker det er for mig så vigtigt et mål at jeg ikke kunne drømme om at nappe deres domæne.
Jeg synes det er fedt at du også valgte at lade dette domæne ligge. Og som Thomas skriver, så er det også bare et spørgsmål om at den rette person lufter ideen for Ekstra bladet, og så har vi balladen 🙂
Jeg kan faktisk godt sidde og blive en lille smule foraget over dem, der har taget hjernetumor.dk og lavet det til en side for at tjene penge… jeg tænker, at hvis jeg var pårørende til en der havde konstateret en hjernetumor så ville jeg nok søge noget information om det, og landede jeg så på denne side så ville jeg da blive godt knotten og man kunne måske ovenikøbet argumentere for at jeg ville være så svag i den situation at jeg nemmere ville kunne lade mig “overtale til at klikke på adsence annoncer for at finde den rette information.
Jimi Hove | 13 år ago |
Vil da også lige hilse på, på din blog 🙂
Jeg havde også købt nogle domæner, som var perfekte til nødhjælpsorganisationer, og jeg prøvede at sælge dem. Til sidst gik det op for mig, hvor ussel jeg var, og så lod jeg dem bare løbe ud