Hvis du har fuldt en smule med på twitter og den danske blogosfære de seneste dage, har du nok også læst historien om at nordjyske har stjålet indhold og hvordan det har skabt alvorlige google problemer for Kasper Bergholt. Det er dog slet ikke en ny sag. Faktisk stjal Nordjyske indholdet fra Kasper for mere end et år siden. Den 30. januar 2010 trykte Nordjyske ordret Kasper Bergholts opskrift på confit de canard. Det ses let ved at lave en infomedia søgning på “Confit de canard”. Se selv billedet:
Hvordan beskytter vi vores indhold?
Helt ærligt – jeg ved det ikke. Det vil kræve uendelige ressourcer at lave regelmæssige tjek, men jeg håber egentlig at Kasper får givet medierne og Nordjyske en ordentlig lærestreg. En ting er dog sikkert, statsstøtten til Nordjyske har de på ingen måde fortjent!
24 comments on “Nordjyske bruger også stjålet indhold i deres trykte avis”
Linse Daugaard | 14 år ago |
Det er ikke sandt at NORDJYSKE har stjålet noget som helst. Vi har i god tro bragt en opskrift skrevet af en kok. Læs min forklaring i kommentarfeltet her: http://mediebevaegelsen.dk/nordjyske-medier-ophavsret/comment-page-1#comment-1125
vh
Linse Daugaard
NORDJYSKE Medier
Mathias Bak | 14 år ago |
Hej Linse.
Undskyld at din kommentar først kommer på nu, men den var altså smuttet i spamfilteret.
Jeg har læst dine svar på både Thomas Rosenstands blog og på mediebevægelsen.
Jeg står dog stadig ved det jeg først har skrevet: I bruger stjålet indhold i jeres trykte avis.
I har ikke tjekket ordentligt op på jeres eksterne kilder og det er altså jeres problem. I har brugt en tekst der er stjålet fra en anden person. For mig og se er det journalistisk hæleri.
Det samme gælder for mig, hvis jeg begår hæleri – jeg kan ikke bare sige at jeg ikke vidste det var tyvekoster. Så snart der er tale om hælervarer er man skyldig. Derfor skal man selv sikre sig at varerne ikke er stjålet – det samme burde i gøre når i modtager tekster fra eksterne leverandører.
I øvrigt rigtig god stil at i går aktivt i dialog.
Mvh
Mathias Bak
Linse Daugaard | 14 år ago |
Hej Mathias,
det er lodret forkert at du skriver “Faktisk stjal Nordjyske indholdet fra Kasper…”
NORDJYSKE har ikke stjålet noget. Vi har i god tro publiceret indhold planket af en ekstern leverandør. Det ansvar har vi påtaget os (altså det du kalder hælerens rolle) og forhandler med Kasper om en løsning på det.
Du og andre skal huske på, at vi hver lørdag i årevis har bragt opskrifter fra eksterne leverandørere (kokke) uden at der nogensinde før har været problemer.
Vh
Linse Daugaard
NORDJYSKE Medier
Kasper Bergholt | 14 år ago |
Kære Linse (& Mathias)!
Jeg kan på den ene side godt forstå, at Mathias står inde for sine formulering; samtidig kan jeg også godt forstå, at du føler, at problemet — brudet på ophavsretten / plankningen — bør tilskrives den aktør, der har begået brudet på ophavsretten.
Læser man Medieansvarsloven, så er og bli’r det mediets redaktionelle ansvar, hvad der bringes.
Det viste Connery-sagen, hvor Connery fik en heftig dom for at have bragt ophavsretligt beskyttet materiale på deres hjemmeside med al ønskelig tydelighed.
Og det var endda et medie, der baserede sig på brugergenereret indhold, ikke en redaktionel avissektion.
Så jo — Johan Bülow har et kæmpeproblem. Han kan så hævde, at det ikke er ham, men en ansat, der har begået brudet på ophavsrettet, men en sat, og så videre, og så videre…
Juridisk og forklaringsmæssigt hænger Nordjyske dog på sagen.
Alt godt,
Kasper Bergholt
Linse Daugaard | 14 år ago |
Ja, det er NORDJYSKES ansvar hvad vi bringer, men rigtig mange har hævdet at vi har udført den konkrete plankning og endda med bevidste bagtanker.
Derfor bliver jeg nødt til at slå fast igen og igen, at NORDJYSKE IKKE har stjålet din tekst; vi har bragt den i vores medier og det må vi tage ansvaret for (og jeg håber virkelig du får en aftale som du bliver tilfreds med. Det er som sagt ude af mine hænder).
For mig er der afgørende forskel på uvidende at viderebringe en kopieret tekst, og bevidst at stjæle en tekst.
vh
Linse Daugaard
NORDJYSKE Medier
Kasper Bergholt | 14 år ago |
Kære Linse!
Jeg kan sagtens forstå din argumentation og skelnen, og jeg deler den til en vis grænse også.
Men det bli’r hurtigt en glidebane, hvis man ikke sort på hvidt erklærer, at man som udgiver er 100% redaktionelt og juridisk ansvarlig for det indhold, man publicerer.
Brandet hæfter for det, der står i bladet, kunne man sige.
Juridisk så betød Connerysagen, der blev forsøgt kørt på et lignende ræssonmenet, at det var brugergenereret indhold, man ikke havde kontrol over, der krænkede ophavsretten, at Connery.dk måtte af med 32K i erstatning og 100K i sagsomkostninger.
Hvis Nordjyske var en privatdrevet blog, ville jeg og andre ikke fare så meget i flint over denne sag.
Men det er Nordjyske ikke. Det er et mediehus med særligt fokus på onlinesatsninger.
Slutteligt er jeg enig i, at vinklingen er meget hård på fx Thomas’ blog. Men det er jo name of the game i medieland — på godt og ondt.
Alt godt,
Kasper
Linse Daugaard | 14 år ago |
Så misforstår du mig, for det vil jeg gerne skrive sort på hvidt: Som udgiver er NORDJYSKE 100% redaktionelt og juridisk ansvarlig for det indhold, vi publicerer.
For mig er der en bare en moralsk skelnen og en forskel i strafudmålingen mellem uvidende at publicere stjålet indhold og bevidst at stjæle teksten, som I er flere der fejlagtigt har påstået.
At det første forhold også giver et juridisk ansvar kan jeg kun bekræfte.
Vh
Linse Daugaard
NORDJYSKE Medier
Mathias Bak | 14 år ago |
Og det er så det der skiller os, Linse. Du mener ikke at Nordjyske har stjålet indhold da det er en ekstern skribent der har skevet indholdet. Jeg mener derimod at det er Nordjyske der har stjålet indholdet, da Nordjyske lægger navn til avisen som teksten er bragt i.
Det kan godt være i har været uvidende om plagieringen af indholdet, men det er vel klart, hvis i ikke har brugt så meget som et eneste sekund på at tjekke teksten igennem.
Ha’ en rigtig god dag
Mvh
Mathias Bak
Kasper Bergholt | 14 år ago |
Kære Linse!
Jeg kan forstå, hvor du vil hen — men jeg tror, det bli’r en hård kamp for jer at vinde sympati i denne sag.
Jeg synes, at Mathias’ hælerargument holder vand.
Som mediehus hæfter man for sine skribenters gøren og laden (juridisk, moralsk — og ses det, omtalemæssigt — fastansatte eller ej.
Alt godt,
KAsper
Linse Daugaard | 14 år ago |
Hej Kasper & Mathias,
jeg forsøger ikke at vinde sympati i denne sag, men at tage til genmæle mod urigtige beskyldninger.
Det er hverken moralsk i orden eller lovligt at beskylde nogen for en kriminel handling de ikke har begået.
Venlig Hilsen
Linse Daugaard
NORDJYSKE Medier
Kasper Bergholt | 14 år ago |
Kære Linse!
Som du selv skriver:
“Som udgiver er NORDJYSKE 100% redaktionelt og juridisk ansvarlig for det indhold, vi publicerer.”
Det er _jer_ / Nordjyske Medier, der har begået en kriminel handling (brud på ophavsret). I hæfter for jeres skribenters handling al den stund, I er et kommercielt mediehus underlagt Medieansvarsloven.
Det forstår jeg ikke, at du ikke kan se.
Alt godt,
Kasper
Mikael Rieck | 14 år ago |
Kære Linse,
Hvorfor søren får I ikke bare lukket låget på denne debat. For hver time den kører rammer det jer bare mere og mere.
Find en fornuftig løsning med Kasper og kom med en undskyldning og så er den ikke længere.
I ender med at havne som HTH gjorde dengang de leverede et dårligt køkken og efterfølgende har kæmpet i årevis på at slippe af med den sag.
I kan nå det endnu, men I skal handle hurtigt og undgå at beskylde alle mulige andre.
Bare et godt råd…
/Mikael
Johansen | 14 år ago |
@Linse: Burde I ikke fokusere på at finde en løsning, så det ikke sker igen i stedet for at gå all in i offerrollen?
Har I tjekket de hundredevis af gæsteindlæg, I har bragt, efter denne sag?
Hvilke konsekvenser får dette for Johan Bülow?
Linse Daugaard | 14 år ago |
Kære Kasper,
der er begået to overtrædelser. Johan Bülow (formoder jeg) har stjålet din tekst og udgivet den for sin egen. NORDJYSKE har udgivet teksten. Vi påtager os ansvaret for vores andel.
Venlig Hilsen
Linse Daugaard
NORDJYSKE Medier
Mathias Bak | 14 år ago |
Hej Linse.
Jeg indrømmer da gerne at min formulering var lidt skarp og upræcis. Den burde i stedet ændres fra “Faktisk _stjal Nordjyske indholdet_ fra Kasper for mere end et år siden. ” til “Faktisk stjal _Nordjyskes eksterne skribent og nordjyske bragte indholdet_ fra Kasper for mere end et år siden.”.
Og nej, det er sikkert ikke korrekt at kalde indholdet for stjålet, det skulle nok i stedet have heddet eksemplarfremstilling eller kopiering, men dette er en blog og ikke en juridisk ordbog.
Tobias Vebel | 14 år ago |
Hej Mathias
Skal vi ikke blive enige om at Nordjyske, har indrømmet at der er begået en fejl, og de har sagt undskyld? Og er vi ikke enige om at Nordjyske ikke uretmæssigt og lovstridigt har frataget Kasper’s ejendele el. ejendom? se evt. http://sproget.dk/lookup?SearchableText=stj%C3%A6le
Som Kasper selv skriver, her og flere andre steder, bl.a. på hans blog, så de kopieret indholdet, og dermed brudt ophavsretten på hans indhold.
Denne sag er vidst lukket efterhånden?
Ps. jeg har ingen forbindelse til Nodjyske, eller Kasper.
Mathias Bak | 14 år ago |
Hej Tobias
Vi kan da sagtens blive enige om at nordjyske har indrømmet at de har lavet en fejl – det manglede da også bare.
Jeg kan ikke se hvor du vil hen med det du skriver. Dette indlæg blev skrevet før nordjyske havde været ude at melde noget ud. Denne blog var desuden det første sted der blev skrevet at nordjyske også havde trykt Kaspers indlæg i avisen.
Mvh
Mathias Bak
Kasper | 14 år ago |
@Tobias — har du set betydning 3, i det ordbogsopslag, du linker til?
” (ofø) bruge en kunstners el. et firmas idé, særpræg e.l. i sit eget virke; jf plagiere”
Morten | 14 år ago |
Kunne ik have sagt det bedre, end det Mikael skrev…
Kasper har fået en masse positiv omtale, og Nordjyske en masse negativ. I stedet for at køre i ring, så få den lukket, så alle kan komme videre…
Jimmy | 13 år ago |
Ved godt indlægget er en “smule” gammelt, men det kan faktisk lade sig gøre at sikre sit indhold for ganske få penge.!!
Jeg bruger selv Copyscape, som en gang om ugen tjekker 10 af mine sider op mod Google for at se om der nogen som har taget mine tekster.
Og det koster ikke mere end 4,95$ om måneden, så det er til at leve med.
Jeg har haft det i lidt over en måned, og har allerede en sag for småsags retten mod et firma som heller ikke kunne holde fingrene fra mine tekster.
Arne | 13 år ago |
Lyder for mig som om at noget har brug for en bedre låsesmed.
Seriously though, det er bare ikke i orden, og så får de oven i købet statsstøtte? Det er mig en gåde.
Den slags kulle straffes på hårdeste vis, ganske enkelt.
Men når det så er sagt, skal man også huske på at man ikke skal tro på alt, hvad man læser i avisen. Situation er ofte en hel del anderledes end der bliver give udtryk for i medierne.
Kasper Bergholt | 13 år ago |
@Jimmy — Copyscape havde jo ikke gjort den store forskel. Jo jeg havde måske opdaget “lånet” lidt tidligere, men problematikken ville være den samme.
Jimmy | 13 år ago |
@Kasper Nej det er rigtigt at det ikke stopper “lånerne”, men det giver dig muligheden for at finde dem hurtigere.
Dermed også muligheden for at reagere inden det får konsekvenser, som det gav i mit tilfælde. Hvor “lånernes” blog lå højest, på nøjagtig samme tekst.
Alternativet er alle mulige scripts, men som man også nemt kan omgå. Så på den facon så er Copyscape et bedre alternativ til scripts, eller det er i hvert fald min personlige mening når man nu ikke kan komme “lånerne” til livs.
Kasper Bergholt | 13 år ago |
True, true, that!