Har du været forbi min blog før, så har du måske opdaget det. Jeg er ikke længere i ledtog med langt den største del af den danske blogosfære, for jeg bruger jo ikke længere et stadard udseende tema. Det gamle grønne design er nemlig væk og et nyt lækkert design er kommet til.

Det nye design er lavet af Morten Kaltoft fra owix. Måske kender du Morten fra hans medvirken i Pottercut.

Det hele startede med at Morten lavede nogle videoer på youtube, hvor han viste frem, hvad Wordpress 3 kunne af nye sjove ting. Jeg kom til at skrive at det var super sejt, hvorefter Morten svarede  følgende på twitter:
Morten Kaltoft tweet

Så fløj der en del direct messages igennem luften, hvori vi aftalte en smule funktioner, men Morten har arbejdet meget selvstændigt. For jeg drog nemlig herefter en uge på roskilde festival og først igår vendte jeg hjem. Morten skulle bare lige bruge et billlede af mig, hvilket jeg heldigvis havde på lager. Og så var designet klar. Det er dette design du ser nu.


En hurtig gennemgang af funktionerne

Jeg har lige fra den første gang jeg var på mailchimp, været vild med aben der altid har en sjov kommentar. Derfor ville jeg gerne have en lignende funktion. Det er den i ser oppe i højre hjørne, bortset fra at aben som mailchimp jo normalt bruger er udskiftet med et billede af undertegnede.

Desuden er der en hel del WordPress 3 funktioner. Blandt andet wordpress 3 menu. Her ser i tema indtillingerne, der styrer højre sidebar, twitter og så har jeg mulighed for at indsætte mit ynglings citat i bunden af siden. Der er også tre forskellige farve temaer indbygget i temaet, de er alle tre rigtig flotte.

Tema back end


konklusion

Alt i alt er jeg meget glad for hvordan siden er kommet til at se ud. Noget andet imponerende er også at alt vores information er gået igennem twitter. På twitter kan man maximalt skrive 140 tegn, så kommunikationen har hele tiden været kort og præcis. Det kan faktisk anbefales! Morten har på trods af de korte beskeder forstået mine krav helt perfekt. Derfor kan jeg på det stærkeste anbefale Morten Kaltoft og Owix, hvis du skal have designet en side i wordpress. Desuden skulle han vidst også være rimelig hardcore til at lave iPhone applikationer. Nu skal jeg “bare lige” have skiftet min host, være bedre til at få skrevet nogle indlæg og så burde bloggen igen være kørende i femte gear. Har i flere spørgsmål til WordPress 3, så stil det endelig nedenunder, så kan Morten nok svare på dem.