Så har jeg fået læst AdWords-LEX af Thomas Rosenstand og her følger en lille anmeldelse af bogen. AdWords-lex er en såkaldt e-bog, altså en bog du køber online og får leveret som PDF via email.
Jeg var inden jeg startede med bogen ingen haj til AdWords, jeg har da redigeret lidt i annoncer og der stopper min erfaring også.
Jeg regner med at skulle bruge en hel del AdWords til et snarligt projekt. Derfor var det en glædelig nyhed at se at en af Danmarks bedste søgemaskineoptimerings eksperter, Thomas Rosenstand, havde udgivet en ny e-bog om Adwords.
Bogen er skrevet på jysk. Ikke fordi den er skrevet med jysk dialekt, men fordi Thomas sprog er nede på jorden og alle de smarte markedsførings floskler og klicheer er udeladt. Til gengæld får du indhold, indhold og atter indhold. Bogen er simpelthen fyldt med gode tips og tricks om hvordan du optimerer dine AdWords. Rosenstand har blandt andet et helt afsnit hvor han forklarer hvordan man målrette sine AdWords mod de forskellige landsdele i Danmark. Meget lækkert og brugbart.
Samtidig er mange af afsnittende suppleret med en video hvor Thomas viser hvordan man gør, samtidig med at han forklarer. Videoerne er i god kvalitet og Thomas Rosenstand har en meget behagelig speakerstemme. Hvis han ikke var blevet markedsførings mand, var han nok endt som speaker på TV ;-). Kvaliteten af videoerne kan godt blive lidt dårlig når der er bevægelse på skærmen, men dette er helt ovre i småtingsafdelingen.
Selvom bogen har et højt tempo og du hurtigt lærer nyt, bliver man aldrig tabt og Thomas er så flink at samle op midt i bogen.
I bedste Frank Hellerup Madsen-stil, vil jeg også spørge mig selv hvad jeg har fået ud af bogen.
1. Jeg har ved hjælp af bogen fået en grundlæggende og samtidig mere avanceret AdWords-viden.
2. Jeg har fået et rigtig godt opslagsværk med gode skærmvideoer.
3. Jeg frygter ikke længere AdWords. (vigtigt) 🙂
Konklusionen må være at alle der overvejer eller bruger penge på adwords, og ikke i forvejen er eksperter, bør læse Adwords-lex. Når det eneste negative jeg kan sige om produktet, er at der kan være en minimal smule kvalitetsudfald i forbindelse med bevægelse på skærmen i videoerne, så er det altså et knald godt produkt! 993,75 kr. for en bog er selvfølgelig mange penge, men hvis du kan spare dette beløb i dit AdWords-budget, er det så ikke et godt køb? Det synes jeg. AdWords-LEX vil jeg helt sikkert bruge meget mere fremover.
Ps. Bruger du windows kan jeg anbefale PDF-Xchange, som er en ret god PDF-læser.
10 comments on “Anmeldelse af AdWords-LEX”
Jacob Leander Christensen | 14 år ago |
Super med en anmeldelse. Jeg har lige printet bogen ud (Er lidt gammeldags) Så glæder mig til at se hvad ham Thomas har skrevet denne gang 🙂
Mathias Bak | 14 år ago |
Det overvejede jeg også, men da videoerne er så stor del af bogen, sprang jeg over 🙂
Frank Hellerup Madsen | 14 år ago |
Fint med en lille anmeldelse af Rosenstands seneste værk. Selv bed jeg naturligvis mest mærke i, at jeg har fået den ære at lægge navn til en spørgestil. 🙂
(og tak for den omtale og link).
Lars fra Gode Karakterer | 14 år ago |
Dejligt med en anmeldelse af Thomas’ materiale…
Jeg tror dog man skal passe på med at lægge for meget energi i Adwords, da nye undersøgelser viser Adwords får mindre og mindre betydning. En #1-3 på Google giver 20-40 gange så mange kliks..
Men tak for din anmeldelse.
Mathias Bak | 14 år ago |
Hej lars.
Undskyld det lidt sene svar.
Jeg er bestemt ikke enig i dette. Hvis du ser nogle af de nyeste søgninger, er der begyndt at komme fire ads før det organiske resultat. Se evt. http://mathiasbak.com/images/adwords4.jpg
Mvh
Mathias Bak
Mathias Bak | 14 år ago |
Husk også at de nye sitelinks i adwords reklamerne, har forøget klikraten betragteligt. Organisk-trafik styrer, men har fået det en lille smule sværere på det seneste. 🙂
Rosenstand | 14 år ago |
Hej Lars
Hvor har du data fra? Har du et link til den undersøgelse? Dine oplysninger er nemlig stik modsat udviklingen i PPC i Danmark og globalt, så det er voldsomt interessant, hvad du skriver.
Andreas fra PPC Profit | 14 år ago |
“En #1-3 på Google giver 20-40 gange så mange kliks..”
Det må vist være en røver for at få lov til at linke til sin hjemmeside.
Lars Meyer | 14 år ago |
Jeg har selv købt bogen i sidste måned, og det er som sædvanlig en let forståelig bog i Rosenstand fortæller stilen. Dog synes jeg på visse punkter den er lidt overfladisk og bruger for lang tid på forklaring af nogen ret elementære ting, men jeg har også læst ret mange andre adwords bøger og brugt adwords i mange år, så det er måske lidt unfair.
Er man ny i adwords, eller bare ikke så dygtigt til det, så er der ingen tvivl. Køb bogen, den er alle pengene værd.
Rune | 12 år ago |
Jeg vil bestemt overveje AdWords-LEX. Jeg har selv købt SEO-LEX, så det burde næsten være en no-brainer at have denne også.