Den anden dag var jeg ude at more mig med drengene. Det trak lidt ud og da jeg skulle hjem, tabte jeg uheldigvis min telefon ;-). Heldigvis var det kun bagsiden det gik ud over og der kom ikke en eneste rids i skærmen.
Det ironiske var faktisk at den var blevet bedre at holde på, jeg har nemlig hele tiden synes, at min nye iPhone var alt for glat at holde på i forhold til min gamle 3gs’er. Nå, men det så jo grimt ud, så et eller andet skulle der gøres ved det. Jeg fandt ud at man kan købe et nyt cover på ebay. Det gjorde jeg så, der skal også bruges en speciel skruetrækker for at skrue de to skruer i bunden af telefonen løs. Coveret kan man købe her, det koster 11,50$ og skruetrækkeren kostede 0,99(2$ med fragt, sendt fra Kina. Er det ikke imponerende?).

I dag fik jeg så tid til at skifte coveret. Det tog lidt under to minutter og der var intet kompliceret ved den operation.

iPhone 4 indmad
Her kan du se indmaden i sådan en smartphone

Her kan du så se det færdige resultat:

Ny og unik telefon 🙂

Der er altså bare et eller andet dejligt ved at fikse tingene selv.