To små tricks til søgninger i Google
Der er gået et godt stykke tid siden jeg sidst har skrevet på bloggen. Jeg har dog lige to små tricks, som jeg gerne vil dele med jer – så kan jeg også undgå at der går et helt år uden nye indlæg.
Det første trick er for alle os der gerne vil søge på Google i andre lande. Det kan normalt ikke lade sig gøre, da Google automatisk sporer hvor du sidder henne i verden. Nogle folk benytter sig af proxies og andet gejl, der er dog lettere metoder.
Det kan nemlig lade sig gøre, hvis du tilføjer /ncr bagefter URLen. NCR står for No Country Redirect. Så hvis du vil søge på Google i Canada skriver du bare http://google.ca/ncr.
Det andet trick er en lille sjov feature i Google billeder. Det kræver at du bruger en nyere browser.
Hvis du f.eks. ser overstående billede og gerne vil vide hvem det er, så kan du selvfølgelig prøve at spørge alle dem du kender, om de ved det. En lettere måde er dog at åbne Google billedsøgning og derefter trække billedet ind i søgefeltet. Nu kan Google fortælle dig præcist hvad billedet forestiller, samt finde lignende billeder.
Skrevet i Internet
Skrevet den 18. January 2012 | 3 kommentarer



Den med billedsøgningen kendte jeg ikke. Meget godt fundet på.
Tak for rigtig fede tips. Betyder billedsøgningen så at google også ved hvem man selv er? Dvs kan den genkende almindelige mennesker ud fra billeder eller er det kun kendte personer?
Super fede tips, tak! Den med billedet kendte jeg ikke. Men det virker fint. Sjovt er det, at den også viser lignende billeder. Jeg kan hermed konstatere, at jeg ikke har en ukendt tvillingebror